Lær hele alfabetet på en sjov ny måde. Spilleautomaten kører, når barnet klikker på det rigtige svar.
Med programmet lærer dit barn bogstaverne på kortest mulige tid, fordi programmet hele tiden opsamler viden om, hvor godt barnet husker hvert enkelt bogstav. De bogstaver, som barnet har svært ved at huske, fremkommer oftere end de bogstaver, som barnet har let ved at huske. Efterhånden som barnet bliver bedre til at huske de enkelte bogstaver, går der længere og længere tid imellem hver repetition af dem.
Mønterne, som barnet vinder, bliver gemt i et pengeskab. Mønterne bliver vekslet til kongekroner, som bliver finere og finere, efterhånden som barnet optjener flere mønter.
Dit barn bliver også motiveret ved at få tildelt stjerner efter gennemgangen af en øvelse. Stjernerne giver adgang til nye levels.
I øvelsesoversigten viser stjerner og forskellige smileys, hvor god dit barn er til hver enkelt øvelse, og hvilke øvelser som trænger til at blive repeteret.